Første historie, ved Sarah Al Halwani, 8 år

Jeg tager min dukke i hånden og går ned ad en lang, smuk vej...

”Jeg vil købe en smuk og elegant kjole til dig, min dukke.” Vi plukker en buket blomster. Jeg vil tage hen til min kære bedstemor og give den til hende. Min bedstemor er meget langt væk. Vi går langs bredden af en lang, smuk flod. Sommerfuglene flyver og spurvene synger den smukkeste melodi. Solen skinner og børnene leger, man kan høre latter overalt.

”Hvor er jeg, min dukke?”

”Du er i drømmenes land.” Svarer hun ”Her er alting smukt. Folk elsker hinanden i dette land. Her findes hverken smerte, drab eller uretfærdighed. I dette land findes der ingen sorg og vi ser ingen tårer, hverken i barnets ansigt, når det har mistet sin far, eller hustruens ansigt, når hun har mistet sin mand, eller moderens ansigt, når hun har mistet sine børn. I dette land, drømmenes land, spiser vi det, vi vil og leger overalt uden frygt for flyenes bomber eller projektilernes fald.”

I dette land, drømmenes land, vil jeg med mine veninder gå i skole, min smukke skole. Vi vil lære, lege og vokse op

i glæde. Vi vil vokse op, sunde og raske... sådan som jeg har drømt det.

”Hvor end du er, drømmeland, vil jeg lede efter dig overalt.”