Nationalistiske diskurser under corona-krisen skaber eksklusion

Illustration: Lars Buch Knudsen

af 

Buthaina Shaheen: Leder af det Syriske Kulturinstitut i Danmark

Mette Lundsfryd Stendevad: Ph.d.-stipendiat i sociologi, University of Leicester

Pressekonferencerne under corona-pandemien har til formål at briefe befolkningen om de nyeste politiske-og sundhedsmæssige tiltag. Briefingernes direkte og implicitte nationalistiske diskurs påvirker publikum og bliver til tanker og handlinger. Mennesker med andet end dansk baggrund indgår ikke som komponenter i disse diskurser. De bliver ikke betragtet som kilder til viden og ekspertise, og deres sårbarheder og styrker bliver ikke fremhævet. Statsministeren Mette Frederiksen (S) regerer topstyret og nationalistisk. Dette kan føre til eksklusion, advarer forfatterne til denne kronik. Krisen skal anerkendes som global. Dette kan blandt andet gøres ved at ændre diskursen og ved at inkludere den del af befolkningen med anden etnisk baggrund, der hver dag løfter enorme byrder.

Fremmedgørelse skaber stigmatisering

Under kriser bliver nationalistiske diskurser forstærket. Det kan føre til at grupper i samfundet, der ikke falder ind under den nationalistiske definition af danskhed, ekskluderes. Buthaina Shaheen har stødt på en gruppe på nettet, der fejlagtigt skrive at: ‘mange kinesere lever uhygiejnisk og urent. Både i deres egen bolig og sammen med diverse dyr.’ Mette L. Stendevad har oplevet på en tur ud for at handle at være vidne til en ung kvinde bliver slået af en ældre kvinde med en stok, fordi hun ifølge den ældre kvinde ikke holdt nok afstand. Kvinden der blev slået, havde sydøstasiatisk baggrund, kvinden der slog var hvid. Vi er begge bevidste om adskillige andre eksempler. TV2 Nyhederne bragte en video, tilrettelagt for børn om coronavirus. Her er der en yderst racistisk og stereotyp karikatur af en person fra Kina tegnet af Benjamin Creative. Samme medie har også bragt en artikel med titlen ”Sådan hjalp en guru og troen på Gud med at sprede virus i hele verden”, hvor de skriver at en ældre Sikh mand er skyld i at virussen har bredt sig. Manden er nu død af sygdommen covid19 og alligevel dæmoniserer journalisten ham for noget som hvide danske mænd på skiferie i Østrig også har gjort, nemlig at rejse hjem, smittede med virus, og ikke gå i karantæne.

Vores opremsning symboliserer hvordan nogle reagerer på de nationalistiske diskurser, der bliver præsenteret i den offentlige debat. Racialiseringen forgår socialt, personligt, politisk og i medierne. 27. marts udgav Magasinet Eftertryk en artikel af Aphinya Jatuparisakul, Laura Na Blankholm og Elisabeth Bruun Gullach med titlen ”Den ulækre asiat er en farlig racistisk myte”, hvor de netop understreger at anti-asiatisk racisme og hadforbrydelser stiger i øjeblikket i Danmark.

Politikerne virker til at formode at deres publikum udelukkende er etniske danske. Danskerne kan via de nationalistiske diskurser som medier og politikere reproducerer, relatere sig til hinanden og forestille deres politiske fællesskab. Ministrene adresserer ‘danskerne’, og fortæller at de skal passe på sig selv og hinanden. De fortæller at ‘Danmark er i krise’ og Dronningen betoner at en ‘farlig gæst er ankommet’. Danskerne skal vende hjem til Danmark. Ingen udlændinge skal til Danmark, hvis de ikke har en overbevisende grund.  Nationens medlemmer skal tro på eksistensen af et politisk fællesskab, selvom de ikke kender eller møder hinanden. Dette sociale fænomen beskriver professor i politisk teori Benedict Anderson i sit berømte værk Imagined Communities fra 1983. Igennem print capitalism – nyheder, pressekonferencer og breaking news optræder de nationalistiske diskurser, som danskerne kan læse og lytte til. Det er de samme tekster, hvorfra nationalistiske diskurser dukker op og sprede sig. Disse ideer kan binde danskerne sammen som en nation og et politisk fællesskab, og det kan udelukke dem, der ikke passer ind.

Grænserne er lukket

Siden den 15. marts har grænserne været lukket for at forhindre ”den farlige gæst” i at trænge yderligere ind. Men virkeligheden er at grænserne de facto har været lukket siden 2015 for brune personer med ikke-europæisk baggrund, hvilket Danmark blandt andet skiltede med i libanesiske aviser tilbage i 2015 for at holde syriske flygtninge væk. Blot en uge inden corona-krisen overtog dagsordenen i Danmark fremhævede flere politikere på DR1, hvordan der skal sikres lukkede grænser til Europa, efter at flere end 20.000 flygtninge blev stoppet ved grænsen til Grækenland. De er uønskede gæster, akut indvandringsstop skulle sættes i kraft og mennesker i nød skulle for en hver pris holdes ude.

Nationalistiske diskurser er stærke og de forener følelsen af og forestillingen om at være en nation, der har et fælles sprog, historie, højtider, traditioner, flag, en fælles kamp og en fælles krise. Netop disse stærke følelser om at tilhøre nationen, ekskluderer andre, især dem som de nationalistiske diskurser gør til ‘de andre.’ Gruppen er omfattende og mangfoldig, den inkluderer mange brune, sorte og oprindelige folkeslag, (kendt under den engelske betegnelse BIPOC (Black, indigenous and people of colour) ”ikke-vestlige” indvandrere med og uden dansk pas, personer der er tilflyttede, flygtninge eller asylansøgere.

Nationalistiske diskurser, som dem vi ser nu under corona-krisen, henvender sig til en snæver definition af ‘danskere.’ Vi hører gang på gang at ‘danskerne skal følge sundhedsvejledninger’, ‘danskerne skal hjem fra udlandet’ osv. Men dem som har andre baggrunde, dem som lever med familier på tværs af grænser, eller dem der ikke har opnået at få dansk statsborgerskab inkluderes ikke.

Inklusion nu

Britisk forsker i politologi Catherine Fieschi spår at ‘corona-krisen’ kan få højre-populistiske politikere til at udnytte situationen og bruge folks frygt, sorg, og økonomiske stagnation, som våben mod international solidaritet, fornuft og forskningsbaseret viden. Internationalt opfordre anerkendte forskere som Naomi Klein, Angela Davis og Thenjiwe Mcharris til at den voksende majoritet, m.a.o. dem der er for migration, lige rettigheder, intersektionel feminisme og klima aktivisme m.m. organiserer sig for at kunne give et konkret alternativ til det fortsatte patriarkalske, kapitalistiske, nationale og hvide magtherredømme (therisingmajority.org). Natten til fredag (2. april) holdt de et globalt teach-in med titlen Movement Building in the time of Coronavirus Crisis, budskabet var klart, ”gør op med det nationalistiske kapitalistiske system, der styrer denne krise”.

Vi appellerer til, at alle kan tale om, at Danmark befinder sig i en global krise, ikke en dansk national krise.  Ældre og sårbare medborgere fra alle steder i verden er bosat i Danmark, og uanset deres juridiske tilhørsforhold, skal de beskyttes mod denne virus og diskrimination. Det gælder dem, der allerede er traumatiserede og dem, der ikke har haft overskud til at tilegne sig det danske sprog. Vi forventer at regeringen offentligt fordømmer anti-asiatisk racisme og hadforbrydelser i kølvandet på corona-krisen. Yderligere må der simultantolkes samt laves tv-transmissioner til forskellige sprog, samt undertekstes. Til mediehusene: Vi mangler at høre beretninger fra personer, der bor på ubestemt tid i flygtningelejre og udrejsecentre, dem der som familie i forvejen lever splittet mellem grænser, dem der kæmper for at få lov til at blive, og dem der allerede kæmper med krigstraumer og angst for deportation. Der kan gøres meget for at inkludere udsatte og marginaliserede. Til vores medborgere: Fordøm anti-asiatisk racisme. Medierne, politikere og institutioner har et særligt ansvar for at tage afstand fra disse handlinger, men det har den private person også.